Et rigtigt familieforetagende som ejer og stifter Søren Vang Christensen, der er femte generation i rækken, startede på Skæring Skolevej i Egå i 1987. Hans far, Konrad Christensen, havde i 1941 flyttet gartneriet til disse jorde, og gav det navnet Skærgården. Tidligere lå gartneriet på markerne ved Randersvej ved Århus Nord.

 

Plantorama blev åbnet i 1987 og var i den allerførste tid en del af Gartneriet Skærgården. Der var i mellemtiden igen sket et generationsskifte, og gartneri og plantecenter blev delt i to selvstændige virksomheder. Plantorama var i starten mest kendt for salg af potteplanter, men som tiden gik, blev forretningen større og større både i butiksomfang og i vareudvalg, og i dag spænder sortimentet vidt. Haveplanter, stueplanter, jord og gødning, håndredskaber,  moderne keramik både til uden- og indendørs brug, vand i haven, gaveartikler,  er bl.a. at finde på hylderne. Endvidere har Plantorama udvidet sortimentet med dyrecentre med alt lige fra akvariefisk til dyrefoder, fugle mv. Det gør vi i dag i 7 store Have- og Dyrecentre fordelt over Jylland og Fyn som med sit omfang er Danmarks største.

 

Peter Vang Christensen, hvis tiptipoldefar var slotsgartner på Eskjær Gods i Salling, og hvis tipoldefar, oldefar og farfar alle var gartnere, er nu sjette generation i erhvervet og medejer og direktør i Plantorama. Hans far, Søren Vang Christensen, er stadigvæk i fuld vigør i virksomheden, og det er efterhånden blevet til mere end 40 begivenhedsrige år mellem blomster og frodige planter. 

 

Et rigtigt udflugtssted for familien

Vi kender alle følingen af wauw, hvor er her stort, når vi træder indenfor i overraskende oplevelser.  Kigget ud over tusindvis af blomster og planter som står på ræd og række giver et godt indtryk. Duften af blomster er helt speciel når du står der i de lyse drivhuslignende bygninger. Er der varmt i vejret, åbner loftet helt automatisk for frisk luft og sollyset doseres i rette mængder, når det soldæmpende klæde strækker sig ud over loftet. Ofte går der medarbejdere rundt med vandslanger og gangene kan være fugtige. Man undres, men planter kræver vand når de skal bruge det og det får de i Plantorama, da personalet er faguddannet i netop deres område og prioriterer den bedste plantekvalitet meget højt.  Planter i Plantorama står derfor ikke og ”steger” i solen og vandet vi vander med er opsamlet regnvand som gemmes i store tanke.

 

Det er hyggeligt når familien følges videre rundt i centeret, men mange børn synes ikke planter er så sjove, som det er at se levende fugle, fisk og gnavere i Dyrecenteret. Tit ses mand og børn i Dyrecenteret imens kvinden orienterer sig i havecenteret i ro og mag, hvorefter alle mødes i Dyrecenteret. ”Mor de har kaniner, kom og se” hørte jeg en pige sige så sent som i søndags, da hendes mor tilsluttede sig resten af familien og det er meget typisk, at børn elsker dyrene og kan bruge meget tid der. Og så gør det ikke noget at det er helt gratis oplevelser !

By Wildside