1. Test vandværdierne.

Først når vandværdierne er optimale, kan du være sikker på, at din dam er klar til vinteren. Dårlig vandkvalitet er den hyppigste årsag til syge fisk og problemer med dammen. Colombo QuickTest er et komplet testsæt til kontrol af pH, GH, KH, NO2 og NO3. Colombo Testkits og Testlab 6 måler nøjagtigt pH, GH, KH, NO2, NO3 og NH3 for damvandet. Værdier for optimal vandkvalitet: pH-værdi: 7-8 nitrit (NO2) < 0,15 mg/L GH-værdi: 8-12 nitrat (NO3) < 0,50 mg/L KH-værdi: 5-12 ammoniak (NH3) < 0,15 mg/L1. Se også brochuren Damapotek.

 

2. Korriger vandværdierne

Colombo Bactiva er et biologisk plejemiddel til damme til efterår og vinter. De nyttige bakterier i dam og filter er ikke så aktive ved lave temperaturer. Derfor opstår der efterår og vinter i højere grad organisk forurening, der om foråret kan føre til problemer som f.eks. algevækst. Enzymerne og bakterierne i Colombo Bactiva er aktive ved lave temperaturer. Dermed nedbrydes skadelige stoffer.

 

3. Fjern planterester og alger

Dammens vandkvalitet forringes, hvis planterester, skidt, blade o. lign. får lov at rådne i vandet. Fjern derfor straks førnævnte fra dammen ved hjælp af en damketsjer. Ketsjere fås i forskellige størrelser.

 

4. Rengør pumpe og filter

Rengør pumpe og filter grundigt - brug kun rent vand fra hanen. Brug aldrig rengøringsmidler. Saml det hele igen, og lad pumpen og filteret arbejde, så længe det overhovedet er muligt. Hvis filteret isoleres, kan det også anvendes ved let frost. For at undgå frostskader skal pumpen slukkes ved hård frost.

 

5. Fjern UVC-enheden

Rengør først UVC-enheden grundigt, og opbevar den derefter tørt i løbet af vintermånederne. Vær især grundig ved rengøringen af kvartzglasset, og skift UVC-pæren i foråret.

 

6. Dæk dammen til og beskyt din dam

Et løvnet forhindrer løv og skidt i dammen, hvilket særligt er en fordel om efteråret. Det forhindrer dog også, at fiskene bliver taget af hejrer eller andre rovdyr.

 

7. Beskyt din dam

Hejrer, katte og andre dyr – og selv tyve – vil gerne have fat i dine værdifulde fisk. Derfor er det en god idé effektivt at beskytte dine værdifulde fisk mod indtrængende. Bird & Cat Scare skræmmer uønskede gæster væk med en kraftig vandstråle, så snart de nærmer sig dammen. Pond Alarm jager dem væk med et kraftigt lydsignal.

 

8. Installer et damluftpumpesæt

Dette sæt fremmer udvekslingen af gas og sørger for tilførsel af tilstrækkelig ilt. Derfor er et luftpumpesæt en absolut nødvendighed for dine fisks sundhed og plejen af din dam. I frostvejr er det også med til at holde et isfrit hul åbent. Superfish damluftpumpesæt fås med 1, 2 eller 4 udgange. SuperFish Air-Box er et særligt sikkert og brugervenligt luftpumpesæt, der med et kabinet er beskyttet mod regn og fugt.

 

9. Kontroller temperaturen

Hvor ofte og hvor meget fiskene skal fodres, afhænger af vandtemperaturen. Det er derfor meget vigtigt for den korrekte pleje af dammen, at vandtemperaturen regelmæssigt kontrolleres. Superfish Thermo Frog damtermometret kan aflæses foroven og kan dermed altid aflæses, uden at man behøver få våde hænder.

 

10. Giv fiskene vinterfoder

Efterår og vinter har fiskene brug for godt foder for at forblive sunde. Fiskene kan ikke fordøje almindeligt foder ved lave temperaturer. Desuden forringes vandkvaliteten, da de ufordøjede næringsstoffer ender i vandet. Colombo Wheat-Germ er et særligt, letfordøjeligt foder til den kolde årstid. Dette specialfoder forurener kun vandet ganske lidt. Mængden af foder afhænger af vandtemperaturen.

 

11. Undgå tilfrysning

Installer en isfriholder i dammen, før frosten sætter ind - så fryser hele dammen ikke til. Et hul i isen sikrer, at vandet iltes og at skadelige gasser kan slippe bort. SuperFish isfriholder er meget let at bruge og har en indbygget iltpumpe.

 

12. Varm dammen op for sunde fisk

Sørg om vinteren for en vandtemperatur på ca. 8°C. Her tager fiskene stadig føde til sig, men befinder sig samtidig i hviletilstand. Med Profi-Heater kan damvandet varmes op. Hvis dammen dækkes til med isoleringsmateriale, forebygges tab af varme. Vær dog opmærksom på, at der er tilstrækkeligt mellemrum mellem isoleringsmaterialet og vandoverfladen, så udvekslingen af gas kan finde sted.

By Wildside