Gavekort 0 Kurv

Boliginteriør

Derfor skal du vælge et kunstigt juletræ

10. december 2024
Sådan holder juletræet længst - Plantorama

Derfor skal du vælge et kunstigt juletræ

 

Julen nærmer sig, og det er tid til at fylde hjemmet med varme, lys og julehygge.

Der er få ting, der kan skabe så meget stemning som et smukt juletræ og en elegant julekrans – og med kunstige udgaver får du ikke bare flotte løsninger, men også en lang række praktiske fordele. 

 

Guiden kommer ind på:

  1. Praktiske og dekorative muligheder med kunstige juletræer og kranse

  2. Fordele ved et kunstigt juletræ

  3. Idéer til anvendelse af kunstige kranse og guirlander

 


8717427613851_8717427613844_01_miljo

1. Praktiske og dekorative muligheder

Forestil dig en decemberaften, hvor du sidder med en varm kop kakao og tæpper om benene, mens julelysene funkler i et smukt træ, der aldrig drysser. Eller en hyggelig eftermiddag, hvor du sammen med børnene pynter en adventskrans, der spreder stemning hele måneden.

Kunstige juletræer og kranse hjælper dig med at skabe magiske øjeblikke uden besværet, og de er perfekte til enhver type juleudsmykning – fra det traditionelle til det moderne.

Læs også: DIY moderne adventskrans med grønne planter

Uanset om du går efter et klassisk, fyldigt grantræ, en funklende julekrans med lys eller noget midt imellem, er der masser af muligheder for at gøre din jul endnu mere hyggelig og mindeværdig. Når først du har valgt dit perfekte kunstige juletræ eller krans, er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan du kan bringe julens magi til live i dit hjem.

Hos Plantorama har vi hvert år et sort udvalg af kunstige juletræer og kranse, fra nordmannsgran med- og uden sne, rødgran, søjlegran - alle kan fås med eller uden lys. Ligeledes med kunstige kranse, tilbyder vi et stort udvalg, bla. store og små, dekorerede med bær og kogler, eller nøgne. Du finder også kunstige guirlander med eller uden kogler.

Ønsker du et kunstigt cedertræ i potte, kan du også finde et stort udvalg i alverdens højder hos os.
Se også udvalget af grantræer.

 

5727419543847_02_miljo

 

2. Fordele ved et kunstigt juletræ

Fordelene ved et kunstigt juletræ er rigti' mange! Vi har samlet 9 styks, som helt sikkert vil overraske dig:

 

1. Genbrug år efter år

En af de mest oplagte fordele ved kunstige juletræer er, at de kan bruges år efter år. I stedet for at skulle købe et nyt træ hver jul, har du altid et smukt træ klar til december – det kræver blot, at du henter det frem fra opbevaringen. Selvom det måske koster lidt mere at anskaffe sig et kunstigt juletræ, vil det hurtigt tjene sig selv ind, da du undgår udgifterne til et nyt træ hvert år. Det gør det både økonomisk og praktisk i det lange løb.

 

2. Ingen grannåle på gulvet

Et kunstigt juletræ drysser ikke, uanset hvor længe det står fremme. Mange vælger at have juletræet stående hele december, men med et ægte træ kan det betyde masser af grannåle på gulvet og en konstant kamp med støvsugeren. Med et kunstigt træ slipper du for dette besvær, og du kan nyde et altid pænt og ryddeligt hjem gennem hele højtiden.

Læs også: Tips til frostsikring af havekrukker

 

3. Naturtro og holdbart design

Moderne kunstige juletræer er skabt til at se utroligt naturtro ud. Grenene er designet til at efterligne ægte grantræer, og du kan selv arrangere dem, så træet får den perfekte form. Desuden holder det kunstige juletræ sig smukt og fyldigt uanset, hvor varmt der er i stuen, og det vil aldrig visne eller hænge trist nedad, som ægte træer kan gøre.

 

4. Perfekt til allergikere

Kunstige juletræer er et glimrende alternativ for dem, der ikke tåler gran. Mange mennesker oplever allergiske reaktioner, når de får et ægte træ ind i hjemmet, men med et kunstigt træ undgår du både pollen og harpiks. Det giver alle mulighed for at nyde den hyggelige stemning, et juletræ skaber, uden at skulle bekymre sig om allergisymptomer.
Se også udvalget af juleroser.

 

5. Sikkerhed i højsædet

De fleste kunstige juletræer er fremstillet af brandhæmmende materialer, hvilket gør dem langt mere sikre at have i hjemmet. Hvis du bruger levende lys på juletræet, kan du føle dig mere tryg, da risikoen for brand er væsentligt reduceret sammenlignet med et tørt, ægte træ.

 

6. Nem opbevaring og transport

Et kunstigt juletræ er langt nemmere at håndtere end et ægte træ. Når julen er ovre, kan det let pakkes sammen og opbevares i den originale papkasse eller en opbevaringspose. Det fylder ikke meget og kan gemmes væk på loftet eller i skuret til næste jul. Du slipper også for besværet med at transportere et stort træ hjem, da kunstige træer ofte leveres direkte til døren.

 

7. Et bæredygtigt valg

Selvom kunstige juletræer er lavet af plastik, kan de være et mere bæredygtigt valg, hvis de bruges i mange år. De eliminerer behovet for at fælde nye træer hvert år og reducerer mængden af affald, der skal bortskaffes efter jul.

Læs også: DIY juledekorationer med julestjerner

 

8. Fås i mange varianter

Kunstige juletræer fås i et væld af designs og størrelser, så du kan finde præcis det træ, der passer til dit hjem og din stil. Fra klassiske grønne træer til moderne hvide eller sneklædte modeller – valgmulighederne er mange. Nogle træer leveres endda med indbyggede LED-lys, der gør opsætningen endnu nemmere og skaber en smuk, ensartet belysning.
Se også udvalget af vinterblomster.

 

9. En nemmere jul

Julen er ofte en travl tid med masser af forberedelser, og et kunstigt juletræ kan gøre det hele lidt lettere. Du sparer tid på rengøring, vedligeholdelse og indkøb, så du i stedet kan fokusere på de ting, der virkelig betyder noget – som at bage småkager, pynte træet og tilbringe tid med familien.

Med et kunstigt juletræ bliver din jul både nemmere og mere afslappet, uden at du skal gå på kompromis med den hyggelige stemning.

Fortvivl ej - skulle du alligevel være mere til den ægte variation, har vi et stort udvalg af juletræer såsom nordmannsgran fra november-december, samt finder du året rundt cedertræer, grantræer og nåletræer.

Læs også: Tips til julestemning i vinterhaven

 

8719987173561570256807586987199879353128719987935343871998785583287199875381558719987631757871998762

 

3. Idéer til anvendelse af kunstige kranse og guirlander

Kunstige kranse og guirlander er blandt de mest alsidige elementer i juleudsmykningen og kan anvendes på utallige måder for at skabe en magisk julestemning i hjemmet.

 

1. Døren

En dekorativ krans på hoveddøren er en klassisk måde at byde gæster velkommen på, men kranse kan også bruges indendørs.

 

2. Vægge, vinduer og pejse

Hæng kranse på vægge, over pejse eller i vinduer som en smuk detalje, der tilfører rummet varme og charme. Hvis du vælger en krans med lys eller pynt som bær, kogler og sløjfer, får du et endnu mere iøjnefaldende resultat.
Se udvalget af levende- og kunstige lys.

 

3. Blikfang

En stor krans kan desuden fungere som en midtpunkt på spisebordet – eventuelt med et par bloklys i midten for at skabe et elegant adventsarrangement.

Læs også: DIY moderne "adventskrans" klædt i rødt

 

4. Gelændere og trapper

Guirlander er perfekte til at indramme rummets arkitektoniske detaljer. De kan slynges omkring gelændere, trapper eller rækværk og giver en smuk effekt med lys eller hængende dekorationer som små julekugler og stjerner.

 

5. Kombineret med lys

Langs pejsehylden kan en guirlande tilføje et traditionelt og hyggeligt look, især hvis du kombinerer den med levende lys eller lyskæder.

 

6. Bordløber

På spisebordet kan en guirlande bruges som en kreativ bordløber – pyntet med kugler, bånd eller gran, skaber den et imponerende visuelt fokus.

 

7. Dekoration udenfor

For udendørs dekoration kan kunstige kranse og guirlander tåle vinterens kulde og vejr, og de kan bruges til at dekorere altaner, gelændere eller havehegn. De kan også snoes omkring lygtepæle eller hænges langs husets taglinje for et imponerende udtryk, der byder julen velkommen.

Med kunstige varianter slipper du for drys og kan nemt genbruge dem år efter år, samtidig med at de kan tilpasses til enhver stil – fra det minimalistiske og moderne til det mere klassiske og overdådige.

Læs også: DIY vinterkrans i forårsforklædning

 

8711277248652_8711277684504-kunstig-granguirlande_KAMPAGNE