Opskrifter
Smagfulde brunkager med pistacie og mandler
26. november 2024
Brunkager: duftende julesmåkager med knas
Denne opskrift på brunkager vil helt sikkert vække begejstring blandt store og små. Brunkager er en klassisk julesmåkage, som man ikke kommer udenom i juletiden. De sprøde småkager kombinerer lækre krydderier, der både smager og dufter skønt.
Du kan roligt lave et par ruller ad gangen og lægge dem i fryseren, så du hurtigt og nemt kan have friske brunkager klar til dine gæster. Vi garanterer dig, at når du først har prøvet denne opskrift, kan du slet ikke få nok af duften af kanel, nellike, allehånde og appelsin.
Læs også: Julesmåkager med ingefær

Gør det nemt af bage brunkager med denne krydderiblanding
Du kan gøre brunkagebagningen lidt nemmere med en krydderiblanding, der kombinerer alle de nødvendige krydderier i en blanding.
’Cookie Spice Brunkager’ er en klassisk og skøn blanding af srilankansk kanel, ingefær, allehånde og nelliker, der vil få det bedste frem i de krydrede brunkager.
Krydderiblandingen kan anvendes i alle opskrifter på brunkager – du erstatter blot de enkelte krydderier med en tilsvarende mængde ’Cookie Spice Brunkager'.

Du skal bruge
- 250 g smør
- 125 g lys sirup
- 250 g brun farin
- 2 tsk. potaske
- 1 spsk. koldt vand
- 6 - 7 tsk. ’Cookie Spice Brunkager’
- 60 gram syltet appelsiner i tern
- 25 gram usaltede pistaciekerner
- 150 gram hele smuttede mandler
- 500 gram hvedemel
Sådan gør du
- Smelt smør, sirup og farin i en gryde ved middel varme.
- Bland krydderier med hvedemel i en stor skål, og hæld appelsin, mandler og pistacie i.
- Rør potaske og vand sammen i en lille skål, og bland det i melblandingen.
- Bland smør- og melblandingen sammen, og ælt det hele til en ensartet dej.
- Afkøl massen (fx på en bradepande) ved stuetemperatur natten over.
- Rul dejen ud i ruller, og skær små, tynde skiver til brunkager.
- Bag skiverne i en forvarmet ovn ved 180⁰C i ca. 10 minutter.
- Afkøl brunkagerne på en bagerist.