Gavekort 0 Kurv

akvariefisk

Opsætning og pasning af akvarie

17. januar 2025

Opsætning og pasning af akvarie

Derfor skal du i gang med et akvarie

At starte et akvarie er en berigende oplevelse, der kombinerer æstetik, læring og omsorg for både fisk og planter. Det er både afslappende og fascinerende at betragte fiskene svømme roligt gennem vandet og se naturens kredsløb udfolde sig lige foran dig.

Med planter, sten og dekorationer kan du designe din helt egen undervandsverden, der ikke blot afspejler din stil, men også skaber et harmonisk miljø for fiskene at trives i.

Følgende guide vejleder dig i opsætning af et akvarie samt pasning og pleje. Guiden er baseret på anbefalinger fra Dyrenes Beskyttelse til opsætning og pasning af det beplantede stueakvarie.

 

Guiden indeholder

  1. Valg af akvarie
  2. Vandets temperatur og kemi
  3. Valg af akvariefisk
  4. Antal akvariefisk
  5. Valg af akvarieplanter
  6. Belysning
  7. Filtrering
  8. Trin-for-trin til opsætning og opstart
  9. Rengøring og vedligeholdelse


(guiden fortsætter nedenfor)

 

akvariefisk3
akvariefisk2

 

1. Valg af akvarie

Det første trin begynder med valg af akvarie. Her skal du gøre dig følgende tanker:

  1. Hvilke akvariefisk vil du holde?
    Nogle akvariefisk kræver særlige vandforhold, f.eks. specifik temperatur eller pH-værdi, mens andre trives under mere almindelige forhold. Undersøg også fiskens adfærd – visse arter har brug for skjulesteder eller ekstra plads til at markere territorium. Husk, at stimefisk altid skal holdes i grupper, mens aggressive arter kræver særlige hensyn.

  2. Hvor meget plads skal akvariet optage?
    Akvariets størrelse afhænger både af de fisk, du vælger, og den plads, du har til rådighed. Et større akvarium er lettere at balancere biologisk og giver bedre forhold for fiskene. Hvis du har begrænset plads, kan mindre akvarier være en mulighed, men kræver mere erfaring at vedligeholde.

Et begynderakvarie lyder på 50-100 liter, og kræver minimal erfaring at vedligeholde, hvor mere avancerede størrelser på 200+ liter giver mulighed for at skabe komplekse undervandsverdener. Den større volumen gør det også lettere at opretholde stabile forhold.
Se udvalget af akvarier.

 

2. Vandets temperatur og kemi

Visse fiskearter har særlige krav til vandtemperauren, hvilket altid skal tjekkes inden anskaffelse. Ellers gælder det, at vandtemperaturen for langt de fleste akvariefisk skal ligge stabilt mellem 23-26 grader.

Overvåg med et termometer og brug et termostatstyret varmelegeme, hvis opvarmning er nødvendig.
Se udvalget af varmelegemer.

Vandets surhedsgrad (pH) skal være neutral (ph 6,5-7,5), dog kan nogle fiskearter have særlige krav.
Se udvalget af akvarietilbehør.

(guiden fortsætter nedenfor)

 

Populært til akvariet

Aqua-Flow 100 filter 200 L/H, 50-100 L
Aqua-Flow 100 filter 200 L/H, 50-100 L
249 kr.
  • Få leveret
  • Klik & Hent i
Aqua-Flow 50 filter 100 L/H, 0-50 L
Aqua-Flow 50 filter 100 L/H, 0-50 L
179 kr.
  • Få leveret
  • Klik & Hent i
SuperFish Aqua Siphon
SuperFish Aqua Siphon
129 kr.
  • Få leveret
  • Klik & Hent i
Akvarieunderlag L60xB30 cm
Akvarieunderlag L60xB30 cm
74,95 kr.
Flere varianter
  • Få leveret
  • Klik & Hent i
Colombo Flora Nutri Caps, 10 stk.
Colombo Flora Nutri Caps, 10 stk.
79,95 kr.
  • Få leveret
  • Klik & Hent i
SuperFish Gravel Clean, S
SuperFish Gravel Clean, S
99 kr.
Flere varianter
  • Få leveret
  • Klik & Hent i
OASE algemagnet til 5 mm glas
OASE algemagnet til 5 mm glas
159 kr.
Flere varianter
  • Få leveret
  • Klik & Hent i
Aqua-Flow 100 filter 200 L/H, 50-100 L
Aqua-Flow 100 filter 200 L/H, 50-100 L
249 kr.
  • Få leveret
  • Klik & Hent i
Aqua-Flow 50 filter 100 L/H, 0-50 L
Aqua-Flow 50 filter 100 L/H, 0-50 L
179 kr.
  • Få leveret
  • Klik & Hent i
SuperFish Aqua Siphon
SuperFish Aqua Siphon
129 kr.
  • Få leveret
  • Klik & Hent i
Akvarieunderlag L60xB30 cm
Akvarieunderlag L60xB30 cm
74,95 kr.
Flere varianter
  • Få leveret
  • Klik & Hent i
Colombo Flora Nutri Caps, 10 stk.
Colombo Flora Nutri Caps, 10 stk.
79,95 kr.
  • Få leveret
  • Klik & Hent i
SuperFish Gravel Clean, S
SuperFish Gravel Clean, S
99 kr.
Flere varianter
  • Få leveret
  • Klik & Hent i
OASE algemagnet til 5 mm glas
OASE algemagnet til 5 mm glas
159 kr.
Flere varianter
  • Få leveret
  • Klik & Hent i

 

3. Valg af akvariefisk

Start med at beslutte, hvilken type akvarium du ønsker: et roligt stimeakvarium, et fællesskabsakvarium med flere arter eller måske et specialiseret akvarium til en enkelt art.

Overvej akvariefiskenes behov og kompatibilitet med andre arter:

  • Mindre, fredelige fisk som neonfisk, guppyer og platy er gode til fællesskabsakvarier, da de trives i grupper og er lette at passe.

  • Stimefisk skal altid holdes i grupper af mindst 6-10 individer for at sikre deres trivsel.

  • Hvis du ønsker større eller mere territorielle fisk, som cichlider eller guramier, skal du sikre, at akvariet er stort nok, og at fiskene har plads til at markere territorier.

  • Nogle arter, som discusfisk, kræver specifikke forhold, mens andre, som zebrafisk og ancistrusmaller, er mere robuste og kan trives i standardvandværksvand.
    Se udvalget af akvariefisk.

Tips:

  • Undgå overbefolkning, da det kan stresse fiskene og forstyrre de biologiske kredsløb.

  • Nogle fisk, som corydoras, opholder sig på bunden, mens andre, som tetraer, foretrækker midten, og arter som guppyer svømmer i de øvre lag - ved at balancere akvariets beboere skaber du et harmonisk miljø, hvor fiskene kan trives.

Læs også: Nybegynder i akvariefisk? Vi hjælper dig til succes

 

4. Antal akvariefisk

For fisk, der naturligt trives fint med såvel artsfæller som andre arter, beregnes maks. antal fisk som udgangspunkt som maks. 1 cm fisk per liter vand. Eksempelvis kan man maks. holde 18 fisk på 7 cm hver til et 128 L akvarium. Beregningen skal være på basis af artens forventede maksimale fuldvoksne størrelse og ikke dens størrelse ved anskaffelse.

Ved flere fiskearter i akvariet skal der tages højde for hvor i vandsøjlen, de forskellige arter opholder sig, så arterne er naturligt fordelt hhv. på bunden, i midterste og øverste vandlag. Således udnyttes akvariet bedst muligt, og overbefolkning i et vandlag undgås.
Se udvalget af fiskefoder.

 

5. Valg af akvarieplanter

Akvarieplanter har som opgave at optage næringsstoffer, som ellers kan være giftige for akvariefiskene. Ophobning af næringsstoffer i vandet kan desuden fremme algevækst.

Akvarieplanter deles op i tre kategorier: baggrund, mellemgrund og forgrund, hvilket fortæller noget om, hvor i akvariet de er gode at plante:

  • Baggrund
    Hurtigtvoksende stængelplanter som vandpest/Elodea, Cabomba, Hygrophila, Limnophila og Myriophyllum mattogrossense samt hornblad er ideelle. Disse er effektive til at optage næringsstoffer fra vandet, hvilket hjælper med at holde akvariet rent, samtidig med at de skaber skjulesteder for fiskene.

  • Mellemgrund
    Amazonsværdplanter, Vallisneria og Cryptocoryne er ideelle til mellemgrunden. Disse tilbyder fiskene både skjul og et varieret landskab.

  • Forgrund
    I forgrunden bør du vælge lavtvoksende planter såsom Java Mos, der kan bindes på sten eller træ, Eleocharis acicularis, Cryptocoryne parva eller langsomt voksende planter såsom Anubias Nana.
    Se udvalget af akvarieplanter.

Tips:

  • Indret med en blanding af plantearter i baggrund, mellemgrund og forgrund, så fiskene får varierede omgivelser. Inkluder også hurtigtvoksende planter, der hurtigt fjerner næringsstoffer fra vandet. For at sikre, at planterne ikke skygger for hinanden, og at der altid er tilstrækkelig svømmeplads til fiskene, bør planterne beskæres regelmæssigt. Dette vil forhindre, at akvariet bliver overbevokset og sikrer et sundt, balanceret miljø for både planter og fisk.

Læs også: Tips til akvarieplanter

(guiden fortsætter nedenfor)

 

akvariefisk4

 

6. Belysning

Et akvarie skal belyses 10-12 timer i døgnet med moderat til kraftig lysstyrke for at sikre akvarieplanternes trivsel. Det er endvidere vigtigt, at akvariefiskene oplever en naturlig døgncyklus.

Den nødvendige lysstyrke (i watt) beregnes som mindst 0,4 x akvariets størrelse (i liter). Eksempelvis skal lysmængden til et 128 L akvarium være mindst 0,4 x 128 = 52 watt.

Grundet en relativ kraftig belysning, for at kunne sikre planternes trivsel, er det samtidig vigtigt at sikre, at fiskene har masser af skyggemuligheder i form af flydeplanter, øvrige planter, stenhuler og andre genstande, der kan give skjul. Et passende antal lysstofrør eller energisparepærer med automatisk tænd/sluktimerfunktion skal installeres over akvariet for at sikre en tilstrækkelig lysmængde i en naturlig lys/mørke-cyklus.
Se udvalget af LED og lysstofrør.

 

7. Filtrering

En god beplantning fjerner næringsstofferne i vandet, samt gør regelmæssige vandskift, men medmindre antallet af akvariefisk er meget lille, og akvariet stort med beplantning og bakteriekultur, er det nødvendigt med et filtreringssystem.

Et filtreringssystem, der skaber bevægelse i vandoverfladen, fremmer udvekslingen af ilt, og sikrer en tilstrækkelig iltmængde i vandet, hvilket er helt ideelt for fisks, planters og bakterikulturens trivsel.
Se udvalget af akvariepumper og filtre.

Af filtreringsmuligheder findes mekanisk, biologisk og kemisk:

  • Mekanisk filtrering
    En mekanisk filtrering består i, at vandet via et pumpesystem konstant løber over et filter, der opfanger større partikler. Filterets pumpeeffekt (i liter per time) bør som udgangspunkt være lig akvariets volumen (i antal liter), dvs. alt vand vil i gennemsnit blive filtreret hver time.

  • Biologisk filtrering
    Et biologisk filter bruger mikroorganismer, som sidder på keramiske ringe, skum eller biomedier, til at nedbryde skadelige stoffer.

  • Kemisk filtrering
    Involverer brug af kemikalier, såsom aktivt kul, fosfatharpikser, zeolitter og resiner.

Læs også: Lav smukke undervandslandskaber med aquascaping

(guiden fortsætter nedenfor)

 

(guiden fortsætter nedenfor)
(guiden fortsætter nedenfor)
akvariefisk5

 

8. Trin-for-trin til opsætning og opstart

  1. Opstilling og bundlag
    Akvariet stilles på et fast og helt lige stel og underlag. Placer en flamingoplade mellem akvariet og underlaget for at mindske risikoen for revner i glasset.
    Bagsiden af akvariet skal være blændet for indkig. Anvend hertil f.eks. en baggrund. Rens bundlaget for urenheder og læg grus.

  2. Indretning med dekorationer
    Indret med sten, rødder og andre dekorationsartikler. Filter og varmelegeme kan med fordel gemmes bag dekorationerne, så de ikke ses.
    Installer belysningen over akvariet, så planterne kan få gavn af det.
    Se udvalget af akvariedekorationer, sand og grus.

  3. Ifyldning af vand
    Vand fyldes nu i akvariet. Anvend koldt vand, da dette er bedre kvalitet end varmt vand som opbevares i varmtvandsbeholdere. Vandet kan hældes oven på en fast plade, f.eks. en tallerken, så grus, sand og dekorationer ikke hvirvles op.

  4. Indretning med akvarieplanter
    Indret nu med akvarieplanter. Inkluder hurtigt voksende arter, da disse effektivt optager næringsstoffer fra vandet og bundlaget.

    Placer de større og højere planter i siderne og bagerst i akvariet, så der er masser af skjulesteder for akvariefiskene.
    Forrest og midt i akvariet skal der være lavere planter og masser af plads for fiskene af svømme.

    Fæstne planternes rødder godt i bundlaget. I vandoverfladen kan der placeres flydeplanter, der giver fiskene gode skyggemuligheder. Vær dog opmærksom på, at planterne skal have masser af lys for at trives, hvorfor flydeplanter ikke må skygge for meget for de øvrige planter.

  5. Modningsperiode
    Akvariet fyldes helt op med vand og al teknik tændes. Akvariet skal nu stå sådan, tændt og kørende, i 2-3 uger, før akvariefiskene må isættes.

    Denne proces er meget vigtig for at de naturlige biologiske kredsløb bliver stabile, så fiskene kan trives og leve under gode, stabile forhold.

  6. Isætning af fisk
    2-3 uger efter akvariet har kørt, er det tid til at introducere akvariefiskene.

    Vær opmærksom på at fiskene ved drastiske skift i vandværdierne (hårdhed og surhed) gradvist skal tilvænnes akvarievandet, før de må sættes i. Kommer fiskene fra nogenlunde samme slags vand, som findes i akvariet, er en tilvænning dog ikke nødvendig, og de kan straks (roligt og uden at stresse dem) lukkes ud fra transportposen.

    Giv fiskene masser af ro, især i starten, så de kan vænne sig til deres nye omgivelser.
    Se udvalget af foderautomater til akvariefisk.

(guiden fortsætter nedenfor)

 

Akvariefisk

 

9. Rengøring og vedligeholdelse

En god og naturlig biologisk balance i akvariet mindsker arbejdet med vedligeholdelse og rengøring.

  • Vandskifte
    På den begrænsede plads som et akvarium har, vil der over tid altid ophobe affalds- og næringsstoffer, som skal fjernes ved regelmæssige vandskift.
    Som tommelfingerregel gælder jo større akvarium, des sjældnere vandskift.

    Hos nystartede akvarier, hvor en tilstrækkelig bakteriekultur endnu ikke er dannet til betydeligt at kunne nedbryde de skadelige stoffer, skal 1/3 af vandet udskiftes mindst en gang ugentligt den første måned og dermed gradvist sjældnere, indtil akvariet efter ca. 3-4 måneder har opnået en god, naturlig bakteriekultur og balance. Derefter anbefales det som udgangspunkt at udskifte ca. 1/3-1/4 af vandet ca. hver 2.-4. uge (oftest for mindre akvarier).

  • Rens filteret
    Udover regelmæssige vandskift skal filteret renses efter behov (når mange partikler har ophobet sig) med tempereret vand, så bakteriekulturen i filteret ikke ødelægges.
    Se udvalget af plejemidler og plantegødning.

  • Rens bundlaget
    Bundlaget skal også renses regelmæssigt for de affaldsstoffer, der er sunket til bunds. Ved brug af en slamklokke kan bunden suges ren uden at skulle fjerne hverken fisk eller planter, og dermed forstyrres akvariets balance og dets beboere mindst muligt.