Gavekort 0 Kurv

Akvariefisk

4 tips til succes med akvarieplanter

7. januar 2025
Plantorama | 3 tips til succes med akvarieplanter

Guiden indeholder

Planter i akvariet bidrager til et sundt vandmiljø, da de producerer ilt og forarbejder fiskenes affaldsstoffer. De fungerer desuden som skjulested og yngleplads for akvariefiskene. Der er 3 betingelser for, at du får succes med dine akvarieplanter:

  1. Rigtige mængde lys
  2. Vandskifte
  3. CO₂
  4. Gødning

(guiden fortsætter nedenfor)

 

Populært til akvariet

OASE BioPress 4.000 trykfiltersæt
OASE BioPress 4.000 trykfiltersæt
1.979 kr.
  • Få leveret
  • Klik & Hent i
OASE PondoMax Eco 1500 filterpumpe
OASE PondoMax Eco 1500 filterpumpe
699 kr.
  • Få leveret
  • Klik & Hent i
Isfri hætte til havedam, inklusiv luftpumpe
Isfri hætte til havedam, inklusiv luftpumpe
259 kr.
  • Få leveret
  • Klik & Hent i
SuperFish Waterfall havedamsfilter
SuperFish Waterfall havedamsfilter
799 kr.
  • Få leveret
  • Klik & Hent i
OASE BioPress 4.000 trykfiltersæt
OASE BioPress 4.000 trykfiltersæt
1.979 kr.
  • Få leveret
  • Klik & Hent i
OASE PondoMax Eco 1500 filterpumpe
OASE PondoMax Eco 1500 filterpumpe
699 kr.
  • Få leveret
  • Klik & Hent i
Isfri hætte til havedam, inklusiv luftpumpe
Isfri hætte til havedam, inklusiv luftpumpe
259 kr.
  • Få leveret
  • Klik & Hent i
SuperFish Waterfall havedamsfilter
SuperFish Waterfall havedamsfilter
799 kr.
  • Få leveret
  • Klik & Hent i

 

1. Rigtig mængde lys

Akvarieplanter har brug for lys, da er en afgørende faktor for overlevelse, sund vækst og flot udseende. Lyset driver fotosynteseprocessen, som er grundlaget for planternes energi- og stofproduktion.

Fotosynteseprocessen kræver lys i specifikke dele af spektret, primært rødt og blåt lys. Mange almindelige lyskilder, som standard LED-pærer eller lysstofrør, udsender lys i et bredt spektrum, men er ikke altid optimeret til planter.

Akvariespecifikke lamper er designet til at tilgodese akvarieplanter og minimere spildlys, hvorfor det er disse, du bør gå efter.
Se udvalget af akvariebelysning.

Tips:

  • Et tæt beplantet akvarie med nemme planter skal der være ½W lys pr liter vand, for at planterne trives. De mere krævende planter har brug for 1W lys pr liter vand.

 

Varighed af lys

Planter har brug for en regelmæssig lysperiode for at udføre deres naturlige cyklus af fotosyntese. En periode på 8-12 timer dagligt passer de fleste planter, men det afhænger af planternes lyskrav og akvariets opsætning. For meget lys kan føre til alger, da overskydende lys ofte udnyttes af alger, mens planterne ikke kan følge med.

Hvis du oplever algeproblemer, kan du reducere lysperioden eller justere intensiteten. Brug en timer til at automatisere belysningen, så du sikrer en konstant cyklus. Hvis du dyrker planter med høj lyskrav, som Rotala eller Monte Carlo, kan det være nødvendigt med en længere lysperiode kombineret med tilsætning af CO₂.
Se udvalget af akvarieplanter.

 

Lysintensitet

Intensiteten af lyset skal tilpasses akvariets dybde og akvarieplanternes placering. I dybere akvarier kan lys blive svagere jo længere det rejser gennem vandet. Planter i bunden af et dybt akvarie kan derfor ikke få nok lys, hvis intensiteten ikke er høj nok. LED-lamper med høj lumen-output eller specialdesignede reflektorer hjælper med at dirigere lyset bedre og sikre, at det når bunden.

Tips:

  • Lyskærvende planter: Placér dem højere oppe på stensætninger eller dekorationer, hvor de modtager mere lys.

  • Mindre lyskrævende planter: som Javamos kan trives længere nede i akvariet eller i skyggefulde områder.

Læs også: Byg landskaber i akvariet via aquascaping

(guiden fortsætter nedenfor)

 

Plantorama | 3 tips til succes med akvarieplanter

 

2. Vandskifte

Vejen til sunde planter er at udskifte vandet regelmæssigt. Et vandskifte fjerner nemlig ophobede affaldsstoffer, stabiliserer vandkvaliteten og tilfører nødvendige mineraler og næringsstoffer.

Det vil sige cirka en tredjedel af vandet i akvariet skal skiftes hver anden uge. I mindre akvarier kan det være nødvendigt at skifte vandet ugentligt.

Tips:

  • Brug en slange eller spand: En vandskift-sæt med en slange gør det lettere at fjerne vand fra akvariet uden at forstyrre bundlaget.

  • Temperatur og vandkonditionering: Sørg for, at det nye vand har samme temperatur som akvarievandet for at undgå stress for fisk og planter. Brug om nødvendigt en vandkonditioneringsmiddel til at fjerne klor og tungmetaller fra postevandet.
    Se også udvalget af vandpumper og filtre.

  • Undgå at rense for meget: Ved vandskifte bør du ikke rense hele bundlaget eller filtrene på samme tid. Dette kan fjerne de gavnlige bakterier, der er nødvendige for at opretholde akvariets biologiske balance.

  • Vigtigt i opstartsfasen: I akvariets opstartsfase er det vigtigt at udskifte vandet, da planterne først skal vækste for at kunne optage næring og CO₂. Glemmer du at udskifte vandet, risikerer du, at algerne overtager akvariet.

Læs også: Nybegynder til akvariefisk? Vi hjælper dig til succes

(guiden fortsætter nedenfor)

 

MADBNAARSRE-planted-aquarium

 

3. CO₂

Akvarieplanter skal bruge CO₂ for at vokse og trives. Naturligt CO₂ i vand dannes gennem respiration fra fisk, planter og mikroorganismer, som udskiller CO₂ som et biprodukt. Nedbrydning af organisk materiale som blade og madrester frigiver også CO₂, ligesom bakterier bidrager under denne proces. Derudover opløses CO₂ fra luften i vandet gennem diffusion, især ved bevægelse i overfladen.

I naturlige vandområder er CO₂ til stede i højere koncentrationer end i et lukket akvarium, så tilførsel af CO₂ kan være nødvendigt i mange akvarier, især hvis der er mange lyskrævende akvarieplanter.

For meget CO₂ kan dog stresse eller skade fisk, mens for lidt kan begrænse planternes vækst.
Se også udvalget af fiskefoder.

CO₂ tilføjelse er nødvendigt for akvarier med meget lys, da det understøtter hurtig plantevækst og mindsker risikoen for alger, samt krævende planter som Rotala, tæppedannende arter samt tæt plantede akvarier.

Tips:

  • Nyopstartede akvarier: CO₂-tilsætning introduceres gradvist for at undgå algeproblemer.

  • Etablerede akvarier: Oftest har etablerede akvarier mange akvarieplanter, hvorfor CO₂-tilførsel er nødvendigt for at opretholde sund vækst. Typisk gælder det at opretholde et CO₂-niveau på 20-30 mg/L i velbeplantede akvarier.

Et filtreringssystem, der giver bevægelse i vandoverfladen fremmer udvekslingen af CO₂ mellem vand og luft, samt kan man finde produkter, der også hjælper hertil.
Se udvalget af CO₂-produkter og andet akvariepleje.

 

4. Gødning

Akvarieplanter kræver en række næringsstoffer, herunder kulstof (CO₂), makronæringsstoffer som nitrogen (N), fosfor (P) og kalium (K), samt mikronæringsstoffer som jern (Fe), magnesium (Mg) og zink (Zn). At finde den rette balance i gødningen er afgørende for at fremme sund plantevækst og minimere problemer som alger.
Se udvalget af plejemidler og plantegødning.

Tips:

  • Flydende gødning: Ideel til at tilføre både makro- og mikronæringsstoffer til vandsøjlen. Det påføres typisk dagligt eller ugentligt afhængigt af akvariets behov.

  • Bundgødning: Hvis du har planter med dybe rodsystemer som sværdplanter eller cryptocoryner, kan bundlagsgødning eller gødningspinde placeres direkte i bunden for at sikre, at planterne får næring ved rødderne.

  • Justering: Gødningstilførslen bør justeres baseret på plantens vækst, akvariets størrelse, og hvor meget lys og CO₂ der tilføres. Overdosering kan føre til algevækst, mens underdosering hæmmer planterne.

Læs også: Guides til pasning af forskellige akvariefisk