Gavekort 0 Kurv

Sådan vælger du planter til sommerhuset

4. februar 2025
Sommerhus

Tips til valg af sommerhus planter

Når du skal vælge planter til sommerhuset, skal du have vind og vejr for øje – især hvis dit sommerhus ligger i et kystnært område. Sommerhuse ligger ofte i områder med salte vinde, næringsfattige jorde og med skiftende vejrforhold, og her er det altså ikke alle planter, som kan klare sig.

Særligt derfor skal du gå efter planter, som er modtandsdygtige overfor vind og vejr. Fordelen ved disse typer af planter er desuden, at de er meget nemme at passe, hvilket er en fordel i sommerhushaven, hvor du hellere vil slappe af end luge ukrudt og vande planter i tide og utide.

Der findes heldigvis en del planter, som er hårdføre og ikke kræver det helt store i forhold til pasning. I artiklen her finder du anbefalinger til hvilke stauder, krukkeplanter, hække og træer, du kan plante, samt fif til hvad du kan plante i stedet for en græsplæne.

 

Stauder til sommerhuset

Stauder kan være en mulighed i de sommerhushaver, hvor jorden er til det. Måske det i din sommerhushave er nødvendigt at forbedre jorden, inden du planter et bed med stauder, fx hvis den er meget sandet eller leret.

Et staudebed har den fordel, at den ikke kræver nær så meget pasning som havekrukker. Så det er en god løsning til dig, som ønsker blomster i sommerhushaven, der samtidig kræver minimal pasning.

Gå efter de mere hårdføre og nøjsomme stauder, som ikke er alt for følsomme overfor ændringerne i vind og vejr. Vælg de farver og former, som du er mest til. Du kan med fordel vælge nogle af disse stauder.

Se vores udvalg af stauder her.

    Krukkeplanter til sommerhushaven

    Vil du gerne skabe lidt ekstra stemning på terrassen i sommerhushaven, kan du plante nogle flotte krukker til. Det skal nævnes, at planter i krukker kræver mere pasning og opmærksomhed, da de ikke selv kan søge efter vand via rødderne. De er derfor afhængige af, at du vander dem med jævne mellemrum.

    Du kan dog vælge nogle planter, som er mere hårdføre, så pasningen bliver mere overskuelig for dig. Især hvis du ikke er i dit sommerhus fast hen over sommeren. Vi anbefaler nedenstående planter, som holder til at tørre ud mellem vandingerne:

    Alternativer til græsplænen

    Hvis ikke du er så ofte i dit sommerhus hen over sommeren eller bare ikke gider slå græs en gang om ugen, kan du med fordel benytte dig af andre alternativer.

    Kan du lide det lidt vilde udtryk i haven, kan du så en græsfrøblanding, der også indeholder engblomster. Du kan også tænke dit græsareal på en ny måde og anvende planter, som falder mere ind med den omgivende natur.

    Her kan ovenstående planter anbefales, da de tåler en næringsfattig og sandet jord.

     

    Hæk og træer i sommerhushaven

    Staudebede og sommerblomster er nok så flotte, men de skaber ikke så meget læ og skygge. Ønsker du et skyggefuldt sted i sommerhushaven eller skal den skærmes af for naboer, kan du planter hæk eller træer i stedet. Gode læforhold er desuden essentielt for langt de fleste stauders trivsel, da de ikke bryder sig om den kraftige vind.

    Disse hækplanter og træer er gode i sommerhushaven, da de både skaber læ og skygge og tåler de ofte udfordrende vækstbetingelser, som er på en sommerhusgrund:

     

      Vi leverer også til sommerhuset!

      Trænger sommerhuset til nye krukker, planter eller hygge på terrassen? Måske du blot er løbet tør for hundefoder? Shop alt det du skal bruge på Plantorama.dk, så leverer vi varerne til dit sommerhus.