Gavekort 0 Kurv

Havekrukker

Have

Krukkehaven

I guiden finder du tips & tricks til havens krukker.

Personlig krukkehave

Haven kan gøres mere vedligeholdelsesfri, hvis du planter blomster og grønne planter i krukker. Havekrukker er også gode til dem, som ikke har så meget plads at gøre godt med.

Du kan plante alt fra eksotisk prydgræs og duftende lavendel til blomstrende krukkerose og strømlinet buksbom. Så du kan virkelig give haven personlighed med dine havekrukker.

Sådan planter du i en havekrukke

Du tilplanter havekrukken ved at lægge 3-4 cm drænmateriale i bunden og fylde jord ovenpå, så det passer til planternes størrelse.

Derefter sætter du planterne ned og fylder på med mere jord. Afslutningsvist vander du godt. Læs mere om tilplantning.

Planter til havekrukken der tåler tørke

Du kan gøre det ekstra nemt at holde dine havekrukker, hvis du tilplanter dem med tørketålende planter. Så slipper du nemlig for at vande så ofte.

Du kan eksempelvis plante med aloe vera, sukkulenter og kalanchoe fra Queen. Læs hvordan du holder havekrukker i ferien.

Gode råd til havekrukker

Vi har i Plantorama en stor viden og erfaring med beplantning i havekrukker, og vi deler her i guiden vores bedste tips og tricks med dig. Læs blandt andet om velegnede planter til efterårskrukken.