Hækken i januar
11. oktober 2024
3 ting du skal gøre i januar
- Ryst sne af hækken, så den ikke tynger og vælter hækken
- Smør og slib hækredskaberne og køb nye, hvis nødvendigt
- Undgå at smide vejsalt tæt på hækken, da saltet er giftigt for hækplanterne
Populære produkter netop nu
1. Ryst sne af hækken
Januar = vinter. Derfor oplever vi som oftest også snefald i større eller mindre grad. Og selvom sneen både er hyggelig og smuk at se på, kan den faktisk blive problematisk for din hæk.
En stor mængde sne over kort tid vil lægge sig ovenpå hækken og tynge den. Det kan resultere i knækkede grene og i rigtig ærgerlige tilfælde i, at hækken vælter. Der er heldigvis råd for snefaldet i januar. Du må ud og ryste den værste sne af hækken.
Læs også: Udplantning og pasning af hækplanter
2. Vedligehold hækredskaberne
Ligesom det meste af haven er din hæk også gået i vinterdvale. Du skal hverken gøde eller klippe den endnu - ja, faktisk passer hækken sig selv hen over vinteren.
Du kan med fordel udnytte vinterdvalen til at kigge din hækklipper eller hæksaks efter. Slib og smør dine redskaber nu, så de er i tiptop stand til en ny runde i haven.
Trænger havekuret til nyt udstyr, kan du finde det, du mangler, blandt vores udvalg af haveredskaber og tilbehør.
Se udvalget af haveredskaber og tilbehør.
3. Smid ikke salt tæt ved hækken
I januar oplever vi både nedbør og frost. Det betyder glatte veje, fortove og indkørsler, som ofte løses med saltning af udendørsarealerne. Skal du en tur ud og salte, anbefaler vi, at du ikke kaster salt for tæt på hækken.
Vejsalt er nemlig giftigt for planterne og udsættes de for salt år efter år, vil hækken mistrives. Som en start kan det ses som gule blade og med tiden spreder det sig til rodnettet, hvilket hækken til sidst vil dø af.
Læs også: Hækken i februar