Gavekort 0 Kurv

Rødbøg

Rødbøg danner en tætgrenet og stærk hæk med unikt og smukt, mørkerødt løv. Se vores udvalg her og bliv klogere på pasning og egenskaber nederst på siden.

Filtre

Sortering

Produkter 4
Indlæser...

Anbefalinger til dig

Rødbøg i haven

Rødbøg danner en tætgrenet og stærk hæk med unikt og smukt, mørkerødt løv. Rødbøg, eller blodbøg, som den også kaldes, er et vintergrønt træ, som danner en stærk og meget tæt hæk.

Vi mennesker elsker den, fordi den er flot at kigge på og småfuglene elsker den, fordi den giver dem et trygt sted at bygge rede. Hos Plantorama forhandler vi udelukkende hækplanter af rødbøg af den bedste kvalitet.
Se hele udvalget af hækplanter.

Bøgens smukke fætter

Rødbøg, Fagus sylvatica ”Atropurpurea” (synonym: “Atropunicea”), er et stort, vintergrønt træ. Rødbøg kaldes undertiden også ”blodbøg” og begge populærnavne henviser således til bladenes dybrøde, næsten blåligt sorte farve. Ligesom almindelig bøg er rødbøgens små, røde blomster uanselige - det er bladene, der gør dette træ til noget særligt.

Som træ kan rødbøg blive op til 30 m højt og derfor er træet for stort til de fleste danske villahaver. Mange har dog fundet ud af, at de godt kan få rødbøgens smukke, røde blade ind i haven alligevel: nemlig som hækplante.
Se udvalget af bøg her.

Rødbøg som hæk

Rødbøg er en fantastisk hækplante. Ligesom almindelig bøg kan rødbøgen klare sig både i sol, halvskygge og skygge og den vil trives fint i en helt almindelig havejord. På den måde vil rødbøgehækken altså kunne placeres overalt i haven.

Samtidig er rødbøg meget hårdfør og vindfør og tolerant overfor forurenet byluft og vejsalt. Rødbøgen tåler desuden beskæring og formklipning. Der er altså nærmest ingenting, der kan slå rødbøgehækken ud.
Få gode råd til hækken året rundt.

Tæt hæk året rundt

Rødbøgen er vintergrøn, hvilket vil sige, at løvet ganske vist falmer om efterår, men det bliver siddende vinteren over og falder først af i foråret, når det nye løv springer ud.

På den måde er rødbøgehækken godt tæt hele året rundt. For at opnå en tæt rødbøgehæk skal man sætte 5 planter pr meter.
Få flere tips til plantning og pasning af bøgehæk.

God hæk til fuglehaven

Rødbøgen har en tæt grenstruktur, som havens småfugle meget gerne vil bygge rede i. De store rovfugle har nemlig svært ved at komme til mellem det finmaskede grensystem og dermed kan småfuglene trygt og fredeligt bygge rede og opfostre deres yngel inde i rødbøgehækken.

Hækplanter fra Plantorama

Hos Plantorama har vi et stort udvalg af hækplanter af rødbøg. Hækplanterne er produceret under streng kvalitetskontrol og er på den måde af den højeste kvalitet, man finder på markedet.

Vores hækplanter fås i mange forskellige størrelser: du kan vælge de lave hækplanter, hvis du ønsker at præge hækken fra starten af, eller de høje hækplanter, hvis du gerne vil have en hæk til at give læ og fred med det samme.