Pæoner er en tidløs klassiker i haven med deres store, fyldige blomster og vidunderlige duft. Uanset om du foretrækker de traditionelle staudepæoner (bonderoser), de elegante træpæoner eller de unikke Itoh-pæoner, finder du et bredt udvalg her. Hvis du vil lære mere om sorterne og deres egenskaber, finder du mere information nederst på siden.
Pæoner, Paeonia er nogle af de smukkeste og mest hårdføre blomstrende stauder, der findes. Med deres store, romantiske blomster bringer de en helt unik skønhed til haven.
Selvom de ser ud som om de kræver meget opmærksomhed, er pæoner faktisk meget nøjsomme og sejlivede. De er nemme at passe og kræver kun minimal pleje, hvilket gør dem til en ideel plante for både nybegyndere og erfarne haveejere, der ønsker stor blomsterrigdom uden meget arbejde.
Pæoner er en slægt af blomstrende stauder i ranunkelfamilien, og der findes omkring 33 arter. Gennem mange års forædling er disse blevet krydset, og i dag findes der over 3.000 sorter. Selvom de har mange forskellige kendetegn, deler alle pæoner deres karakteristiske store, flotte blomster.
Se udvalget af stauder.
I danske haver møder man typisk fire hovedarter: silkepæoner, staudepæoner (også kaldet bonderoser), træpæoner og itoh-pæoner (også kaldet intersectional pæoner), som hver især har deres unikke egenskaber og udtryk.
Læs også: Udplantning og pasning af pæoner
Man behøver ikke nøjes med at nyde synet af de smukke pæoner ude i haven. Man kan også sagtens klippe en håndfuld stilke af til vaser og buketter. I USA bruges de store, fyldte pæoner – sammen med brudeslør – ofte i brudebuketter.
Særligt silkepæoner, som – udover at være smukke – har en dejlig duft, er helt vidunderlige i vaser og buketter indenfor. Et godt råd er at klippe pæoner af til buketter, når blomsterknoppen begynder at folde sig ud – så holder blomsterne længst.
Læs også: Dyrk dine egne snitblomster - sådan gør du
Silkepæoner, Paeonia lactiflora, stammer oprindeligt fra Asien, men nyder i dag status som den mest efterspurgte pæonart i Danmark. Der findes hundredevis af sorter af silkepæoner og det er da også indenfor denne pæonart, at man finder det største udvalg, både hvad blomsterstand og blomsterfarve angår.
Blomsterne kan nemlig både være enkle, halvfyldte og fyldte og fås i et utal af hvide, rosa, gule og røde nuancer – og mange sorter er endda multifarvede. Udover at være utroligt smukke udmærker silkepæoner sig også ved at have en dejlig, mild duft.
Silkepæoner blomstrer fra juni til juli og kan blive op til 80 cm høje og 50 cm brede. ’Karl Rosenfield’, ’Sarah Bernhardt’ og ’Duchesse de Nemours’ hører til blandt de mest populære sorter af silkepæoner.
’Karl Rosenfield’ får fyldte, mørkrosa blomster, mens ’Sarah Bernhardt’ får fyldte blomster i den yndigste, lysrosa nuance. ’Duchesse de Nemours’ får også fyldte blomster, men på denne sort er blomsterne hvide med en lysegul midte.
Staudepæon, Paeonia officinalis, bliver også kaldt ”den europæiske pæon” eller "bonderose". Der findes knap så mange sorter af bonderoser, som der gør af silkepæonen, men bonderosen har til gengæld status som en klassiker i danske staudebede.
Allerede i 1600-tallet kom bonderosen til Danmark fra Mellem- og Sydeuropa og med de mange år på bagen, anses den i dag som en must-have staude i danske haver.
Bonderoser bliver op til 60 cm høje og lige så brede og de blomstrer fra maj til juni med store, skålformede blomster. Blomsterne er halvfyldte til fyldte og fås i mange forskellige hvide og rosa nuancer.
’Alba Plena’, ’Rosea Plena’ og ’Rubra Plena’ hører til de klassiske bonderosesorter. Alle tre sorter udvikler smukke, fyldte blomster i henholdsvis hvid, rosa og rød.
Se også udvalget af roser.
Træpæon, Paeonia suffruticosa, kan blive helt op til 2 m høj og er derfor egentlig ikke en staude, men nærmere en halvbusk. Dens botaniske artsnavn, suffruticosa, betyder da også ”den halvbuskagtige”.
Modsat silkepæoner og bonderoser, som visner væk om vinteren, forbliver træpæonens overjordiske del altså. Kun blomsterne og bladene mister den om vinteren. Afhængig af sorten kan træpæonens blomster være alt fra 10 til 30 cm i diameter og de findes i forskellige hvide og rosa nuancer. Planten blomstrer fra maj til juni og blomsterne er enkle til halvfyldte.
Træpæon blev allerede indført til Europa i slutningen af 1700-tallet fra hjemlandet Kina, hvor den er symbol på rigdom og lykke. Arten har altså været kendt i Europa i mange, mange år, men den ses desværre ikke særligt ofte i moderne haver.
Se udvalget af buske.
Itoh-pæoner, også kaldet intersectional pæoner, er en hybrid mellem staudepæoner og træpæoner og kombinerer det bedste fra begge verdener. De blev først udviklet i Japan i 1940’erne og er kendt for deres robuste vækst, lange blomstringsperiode og store, imponerende blomster.
En af de mest karakteristiske træk ved Itoh-pæoner er, at de blomstrer både rigt og langvarigt – fra juni til juli – hvilket gør dem til et ideelt valg for dem, der ønsker en forlænget pæonblomstring i haven. Blomsterne kan være enkle, halvfyldte eller fyldte og findes i nuancer af rosa, gul, hvid og rød. Der er også flere multifarvede varianter, der skaber et fantastisk visuelt udtryk.
Itoh-pæoner adskiller sig fra både silkepæoner og træpæoner ved at have en staudelignende vækstform, hvilket betyder, at de dør ned om vinteren, men hurtigt skyder op igen om foråret. De bliver dog generelt højere end de fleste staudepæoner og kan nå op til 90 cm i højden. Samtidig har de et mere busket og kompakt udseende, hvilket gør dem både attraktive og praktiske i haven.
En af de største fordele ved Itoh-pæoner er deres hårdførhed og modstandskraft overfor sygdomme. De er generelt mere robuste end de fleste andre pæonarter og kan derfor være et rigtig godt valg til danske haver. Itoh-pæoner er desuden velegnede til både solrige og halvskyggefulde steder, og de kræver minimal pleje for at trives. Populære sorter inkluderer ’Yellow Crown’ med lyse gule blomster og ’Bartzella’, der byder på store, gyldne blomster med en dejlig duft.
For det utrænede øje kan det være svært at se forskel på silkepæoner og bonderoser. De to arter har nemlig mange ligheder og kaldes da også oftest bare ”pæoner”. Ser man nærmere efter, vil man dog kunne se små forskelle på de to arter. Eksempelvis er bonderosen mere kompakt og tæt i væksten end silkepæoner.
Desuden sidder blomsterne flere sammen på silkepæonen, hvor de sidder enkeltvis på bonderosen. Man kan også se forskellen på bladene; på silkepæonen er bladene nemlig tydeligt snitdelte, mens de er mindre delte på bonderosen.
På et punkt adskiller silkepæoner og bonderoser sig væsentligt fra hinanden – og det er blomstringsperioden. Bonderoser blomstrer nemlig allerede fra maj til juni, hvorefter silkepæonerne tager over og blomstrer frem til juli. Er man helt vild med pæoner kan man altså blande bonderoser og silkepæoner og på den måde have smukke pæonblomster i haven i op til tre måneder.